Menu

Log på

Helbred og avl

Som alle andre racer har Alaskan Malamute lidelser, som der arbejdes på at få under kontrol. Det er derfor essentielt for racens videre eksistens, at opdrætterne sikrer sig, at de forældredyr som bruges i avlen er grundigt undersøgt for disse lidelser. Alle forældredyr, som er officielt tjekket for disse lidelser kan findes i Dansk Kennel Klubs hundedatabase - bed din opdrætter om at fremvise dokumentation.

Polyneuropati

DNA test for polyneuropati hos Alaskan Malamut

Det er nu muligt at få DNA testet Alaskan Malamut med henblik på at få fastslået genotypen i relation til den arvelige sygdom polyneuropati.

Hvalpe efter 2 fri forældre vil automatisk bliver registreret som "Fri visa forfædres DNA-test", og skal dermed ikke testes.

Sygdommen
Sygdommen skyldes en defekt i transmissionen af impulser fra nerver til muskler. Kliniske symptomer erkendes oftest i 3-14 måneders alderen. De første kliniske tegn er karakteriseret ved langsom fremadskridende motions into-lerance. Hos mange hunde ses også larynx parese. Sygdommen udvikler sig til lammelse og muskleatrofi.

Arvelighed
Polyneuropati hos Alaskan Malamut følger en simpel autosomal recessive ned-arvning. Autosomal betyder at sygdommen ikke er kønsbunden og recessive betyder at sygdommen kun opstår, når hvalpene modtager det defekte gen både fra mor og far. En hund der har en normal og en defekt kopi af genet kaldes bærer, og vil ikke vise nogen tegn på sygdom. Sygdommen viser sig kun, når begge kopier af genet er muterede.

Testen og resultater
Testen udføres på DNA ekstraheret fra EDTA stabiliseret blod eller fra kind-skrab udtaget med gyno brush. De genetiske diagnoser er: - Homozygot for den normale variant af genet = rask - Heterozygous, dvs. har en normal og en muteret variant af genet = bærer - Homozygote for den muterede variant af genet = syg

Pris for testen er 500 kr. + moms.

Rekvisitioner til udtagelse og test af DNA-materiale kan købes på www.hundeweb.dk

Prøver indsendes til:
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab
Grønnegårdsvej 3
DK-1870 Frederiksberg C
Att. Minna Jakobsen
Venlig hilsen
Mette Berendt og Merete Fredholm

Referat af informationsmøde vedr. polyneuropati hos Alaskan Malamute.
Den 30. oktober 2011, Københavns Universitet.
Referent: Toni Bøgemose Chrillesen, Dansk PolarHunde Klub

Præsentationen blev givet af:
Mette Berendt, Specialdyrlæge, Ph.D., Professor MSO Veterinær Klinisk Neurologi og
Merete Fredholm, Dr. Med. Vet., Professor i Husdyrgenetik
- som begge er med i forskningsprojektet.

Polyneuropati (PN)
Nervesystemet kan opdeles i to: Det centrale nervesystem som består af hjerne, lillehjerne, hjernestamme og rygmarv. Det perifere nervesystem som går til krop og lemmer.

PN sygdommen rammer flere perifere nerver, og skader enten nervens ”indpakning/isolering” eller nervens kerne. Dermed nedsættes evnen til at lede nervesignaler. Sygdommen opstår under tiden spontant hos hunde ved forskelligartede påvirkninger (f.eks. stofskiftesygdom), men findes også i forskellige arvelige former, både hos dyr og mennesker.

Historie
Det første tilfælde af polyneuropati hos Alaskan Malamute i Norden, registreres i Norge i 1979 og i de efterfølgende år dukker der flere tilfælde op. I 1983 foretager man en testparring i Norge, som indikerer, at sygdommen er autosomalt recessivt nedarvet og med vejledning fra de involverede dyrlæger indføres en avlsstrategi, som virker efter hensigten. I 1997 beskriver en amerikansk publikation sygdomstilfælde i USA, som har stor lighed med polyneuropati i de nordiske lande, og der er grund til at tro at det er samme sygdom.

I ca. 20 år bliver der ikke rapporteret om nye tilfælde i Norden, men i 2009 dukker der en hund op på Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Landbohøjskolen i København (nu: Universitetshospitalet for Familiedyr, Københavns Universitet) med de samme symptomer. Her bliver Mette Berendt involveret. Den bliver diagnosticeret på baggrund af de karakteristiske kliniske symptomer kombineret med en muskel og nerve biopsi som sendes til USA. Efterfølgende oprettes et alarmberedskab i de 4 nordiske lande, hvor man er opmærksom på om eventuelt andre tilfælde skulle dukke op. Der er ikke set flere tilfælde i Danmark, men i Norge dukker der flere op, og i Finland har der inden for de senere år også været tilfælde.

Symptomer
Fordi forskningen har ført til resultat meget hurtigt, er der stadigvæk meget arbejde forude med at indsamle viden om sygdommen og få belyst den genetiske baggrund. Sådan som man indtil videre kender sygdommen dukker symptomerne op i 7 - 18 måneders alderen. De kan være meget svage i starten, men udvikler sig derefter voldsomt. Ikke alle symptomer behøver at være til stede.
Nogle hunde har vist sig at få det bedre, men det bliver aldrig godt.

Når nerverne begynder at nedbrydes begynder følgende symptomer typisk at dukke op:
Nedsat ydeevne
Mislyd fra åndedrættet
Hæshed / rødmen i svælget (kan misfortolkes som hals problem på grund af rødme v. svælg og mandler. Kan være et af de helt tidlige symptomer)

Symptomer over tid:
Svaghed i bagbenene
Snublen / dårlig koordination / samlede bagben når hunden løber (kaninhop)
Lammelser
Muskelsvind i over lænd og i bagbensmuskulatur
Nedsatte reflekser
Slaphed af spiserørsmuskulatur som resulterer i: Fejlsynkning, hunden hoster når den spiser eller kaster maden op lige efter måltidet.

Diagnose
Der tages udgangspunkt i sygdomshistorien, og følgende tests kan udføres:
Røntgen kan vise udvidet/slapt spiserør
Elektrofysiologiske undersøgelser kan vise nedsat nerveledningshastighed
Nerve- og muskelprøve viser nedbrudt nervevæv

Arvegang
Det er påvist at polyneuropati hos Alaskan Malamute har en autosomal recessiv nedarvning. Det betyder følgende:
Sygdommen kan "springe" flere generationer
Ved sygdom er forældrene sikre bærere
En bærer er et 100% raskt individ i forhold til pågældende sygdom
Syge dyr har oftest raske forældre
Afkom efter 2 syge forældre, vil altid være syge
Der er en lige fordeling af hanner og hunner
Forventede syge afkom ved en kombination af 2 bærere er 25%

Bestemmelse af det ansvarlige gen
Polyneuropati hos Alaskan Malamute skyldes en mutation som udelukkende er fundet hos denne race.
Resultatet af DNA undersøgelserne viser, at genotypen passer med fænotypen i alle tilfælde. Dvs. at mutationen passer i alle tilfælde af syge hunde og hunde som er bærere. (syge hunde har 2, en fra far og en fra mor. Bærere har 1, fra far eller mor).

Der er ligeledes lavet undersøgelser på 3 ældre hunde, som viste kliniske symptomer, der lignede polyneuropati, men ingen af dem havde mutationen.

DNA test
En DNA test vil være tilgængelig når forskningsresultaterne er blevet bekræftet af andre forskere og DNA testen er kvalitetstestet. Forventede tidshorisont: 2 – 4 mdr.
Det vil være muligt at udføre testen vha. kindskrab (swaps), blod eller sæd. Så også afdøde hunde kan testes, hvis man ligger inde med deres DNA materiale.
Testen vil i Danmark blive tilbudt på Merete Fredholms afdeling på Københavns Universitet til en pris af ca. 500 DKK

Anbefaling i forbindelse med avl
Da man fuldstændigt har kunnet fastlægge det ansvarlige gen og en autosomal recessiv arvegang, er genetiker Merete Fredholms klare anbefaling at men fremover tester avlsdyrene inden parring finder sted og undgår kombinationer med 2 bærere. Det understreges endvidere af Merete Fredholm, at bærere er 100 % raske dyr, og at der ved kombination mellem en bærer og en ikke-bærer ikke er nogen risiko for at deres afkom vil udvikle sygdommen.
Det vil ikke være nødvendigt at teste afkom efter 2 frie dyr, da de pr. definition også vil være frie.
Merete Fredholm understreger yderligere at det er hensigtsmæssigt at bruge bærere i avlen for at undgå indsnævring af gen-poolen og miste genetisk variation i populationen. Et tab af genetisk variation vil skade en race som Alaskan Malamute, der i forvejen nedstammer fra en meget lille population.

Go to top